10. jun. 2012

Lidt om indre missions samfund i Klovborg

Man har sagt om missionshusene, at de er kirkernes dagligstuer, og det vil vi gerne forsøge at leve op til her i Klovborg sogn. Den danske folkekirke er vort naturlige hjemsted og vor grundvold er den samme, nemlig Kristus.
 Trosbekendelsen hænger ikke bare til pynt på væggeni missionshuset!
Hver torsdag aften er der mulighed for at komme til møde - nogle gange i missionshuset med en taler udefra - præst eller missionær - andre gange samles vi til bibelkredse i hjemmene.
 Ydre missionskredsene samles også i hjemmene, men basen findes ligesom i missionshuset, hvor Helligtrekongersfest, Kvindekredsens Familieaften, Husmoderdagen og Distriktsmødet naturligt holder hjemme.
Kirkens Korshær og Soldatermissionen er også velkomne gæster i missionshuset på lige fod med andet kristent arbejde.
  Der er også liv i kælderen under missionshuset! Hver mandag aften mødes teen-klubben "Kjelleren" der, det er for børn i 5-7. klasse, der tilbringer et par gode timer der.
Har man lyst til at vide mere, er den bedste måde, at komme og se, hvad der sker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar