10. jun. 2012

Sammenhold i Klovborg

Sammenholdet i en mindre landsby som Klovborg er vel ikke meget anderledes, end det er i så mange andre landsbyer af samme størrelse og alligevel er der forskelle idet betingelserne for overlevelse er forskellig fra egn til egn.
  Jeg vil prøve at beskrive sammenholdet i vores by, som jeg har fået fortalt og har kunnet læse mig til, da der heldigvis er blevet nedskrevet erindringer om begivenheder i byen, som i høj grad minder om sammenhold, og om at løfte i flok, når større projekter skulle gennemføres.
  Nogle af de mest sandsynlige resultater stammer fra andelsbevægelsen, hvor nogle driftige landmænd derigennem gik sammen om at opføre et andelsmejeri som i dag er landskendt for sine oste, og på den måde har gjort byen kendt. Andre eksempler er Klovborg brugsforening, Forsamlingshuset, Missionhuset, samt klubhuset på Klovborg stadion, som er bygget udelukkende ved hjælp af frivillige, alt sammen initiativer, som vi i dag har stor gavn af og som alle er med til at styrke fællesskabet.
Det vil sige, at det, at løfte i flok og sammenholdet, borgerne imellem gennem årene har gået hånd i hånd,
  Sammenholdet har her på det sidste stået sin prøve, da kommunalbestyrelsen for nogle år siden besluttede at lukke byens skole og sende børnene til Nørre Snede skole. en kreds af forældre satte sig sammen og besluttede at starte en friskole og det lykkedes, fordi stort set alle børnene blev tilmeldt den nye friskole. Lige her og nu kæmper byen for at bevare købmandsbutikken, som måtte dreje nøglen da konkurrencen fra de omkringliggende byer blev for stor og igen var der en håndfuld borgere, som stod sammen og reddede butikken idet der blev dannet en forening, som skulle forsøge at bevare butikken. Det lykkedes idet mange af byens borgere indskød penge til køb og videreførelse af butikken og igen måtte man ty til en del frivillige, som i dag hjælper til, og på den måde holder udgifterne nede.
  Som man kan se, har der alle tider været brug for sammenholdet og samarbejde i byen, idet mange aktiviteter ellers ikke var blevet sat i værk og man kan spørge sig selv, om det er sammenholdet, der har skabt samarbejdet, eller omvendt. Hvordan skal det så komme til at se ud i fremtiden? Den større udskiftning af folk, som rejser ud af byen og folk som kommer til udefra, gør at der bliver en stor opgave med at "integrere" tilflytterne og få dem til at føle sig som en del af vort lille samfund, og blive interesserede og aktive borgere, da det, måske i endnu højere grad bil blive deres engagement i tiden fremover, fordi tiden har vist os, at vi ikke skal regne med at få tingene foræret, men selv må yde en indsats. Lykkes det, kan byen trygt gå fremtiden i møde.

Vagn Pedersen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar